Nyheder

Forkæl dem du holder af - køb et Gavekort Køb nu

Sejlture langs Stevns Klint

Her til formiddag fik vi lov til at prøvesejle den nye turbåd, der skal holde til i Rødvig Havn. Danish Water Taxi er et nystartet koncept for eksklusive oplevelser på vandet. Det blæste godt og der var ca en halv meter høje bølger på vandet ud for Stevns Klint. Men båden lå godt i vandet og den kraftige motor drev os glidende gennem vandet. Vi havde en lille times sejlads ud til Højerup og tilbage igen langs klinten. Det var et fantastisk syn at opleve Stevns Klint fra vandsiden. Klintens skiftende farver, lag og udtryk ser virkelig spektakulære ud og ved Højerup kom vi helt tæt på og kunne se kirken i flot lys.

Danish Water Taxi giver mulighed for masser af gode oplevelser og kun fantasien sætter grænser. Vi talte med stifteren Espen om muligheden for ”sail and talk”, møder til vands, hvor den friske luft og de store vidder kan give inspiration. Det kunne også være brullypsfotoseancer fra båden med en smuk baggrund. Det kunne være fisketure, ture til Præstø, ture til København, Møns Klint, Hven eller andre spændende steder. På kun 1 time og 20 minutter kan du være i København, hvis udgangspunktet er fra Rødvig Havn. Der er plads til 6 personer på båden foruden kaptajnen. Vi ønsker Danish Water Taxi rigtig god vind og håber på også at kunne sende mange af vores gæster på sejltur langs med Stevns Klint.

 


Top

VIND

GAVEKORT PÅ KR. 500,-

Tilmeld dig vores nyhedsmail og deltag i vores månedlige lodtrækning om et gavekort på 500 kr. til Rødvig Kro & Badehotel.