Vi har altid ledige jobs til de helt rigtige ansøgere. Så er du engageret og har lysten og evnerne til at give vores gæster en skøn og autentisk badehotelsoplevelse, så kan vi helt sikkert bruge dig.

Det kan være at du laver fantastisk mad, du er en haj til at gøre rent eller at du gerne vil arbejde med nærværende og smilende gæsteservice i reception eller restaurant.

Erfaring fra hotelbranchen eller restaurationsbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Stillinger som du typisk møder på vores badehotel er : kok, kokkeelev, tjener, tjenerelev, houseskeepingassistent, receptionist.

Tøv ikke med at sende os en mail med dit cv.

Ansøgninger sendes til: annemette@roedvigkro.dk

Rødvig Kro & Badehotel søger Køkkenchef

Vil du være med til at skabe de bedste gæsteoplevelser sammen med dygtige og dedikerede kollegaer?

Lige nu tilbyder vi en spændende stilling som køkkenchef på vores hyggelige historiske badehotel. Vi er et familiedrevet badehotel beliggende ved Østersøen i Rødvig på Stevns – blot en time syd for København.

Badehotellet har en charmerende, hyggelig og personlig atmosfære og vi huser mange typer af gæster. Vi har 41 værelser og en stor og sommertravl a la carte restaurant. Vi har flere selskabslokaler, hvor vi afholder konferencer, møder, bryllupper og små og store selskaber.

Vi er en virksomhed præget af dynamik, vækst og udvikling og vi samler på medarbejdere, der vil være en del af vores spændende udvikling. Vi søger medarbejdere, der sammen med os, vil sikre de bedste gæsteoplevelser for alle vores gæster.

På badehotellet lægger vi vægt på værdier som kvalitet og autenticitet, engagement, ærlighed, hjælpsomhed og varme og humor. I køkkenet er den gode tone et must og det gode arbejdsmiljø en selvfølge. Vi er ca. 25 fastansatte medarbejdere og en del løstansatte. I køkkenet er der ansat 2 kokke, 3 kokkeelever og 2 køkkenmedhjælpere.

Stillingen er en fuldtids og helårstilling. Køkkenet lukker kl. 21.00. Vi har åbent alle dage året rundt, bortset fra en lukkeperiode over jul og nytår på ca. 4 uger.

Du er en dygtig og kreativ faglært kok med fingeren på pulsen. Du er ambitiøs med dit arbejde og du har lyst til at være med til at flytte niveauet i vores køkken til et højere niveau.

Dine arbejdsopgaver:

Du brænder for de gode lokale råvarer samt økologi. Du har lyst til sammen med vores gode stevnske leverandører at få endnu flere af sæsonens råvarer på vores menuer. Du skal kunne håndtere både koldt og varmt køkken.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vi venter gerne på den rigtige.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send os en ansøgning på annemette@roedvigkro.dk


Top

VIND

Getaway ophold

Tilmeld dig vores nyhedsmail og deltag i vores månedlige lodtrækning om et Getaway ophold på Rødvig Kro & Badehotel.

Ved tilmelding accepterer du at modtage markedsføring fra Rødvig Kro & Badehotel.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.