Forkæl dem du holder af - køb et Gavekort Køb nu

Familien Skaaning og hotellet

Rødvig Kro og Badehotel bliver drevet som en familievirksomhed. Jonas og Kathrine er anden generation af familien Skaaning på stedet.

Lene og Kresten Skaaning købte Rødvig Kro i 1990. I 2005 blev Jonas ansat og overtog efterhånden mere og mere af den daglige drift. I efteråret 2007 lavede vi et generationsskifte med Lene og Kresten. Vi varetager i dag den daglige drift af kroen.

I 2013 åbnede vi endnu et overnatningssted i Rødvig, blot 400 meter fra kroen. I ejendommen Strandholm, et tidligere pensionat fra 1940’erne slog vi dørene op til Stevns Klint Strandpension. En pension med en fantastisk beliggenhed ud til mark, klint, strand og Østersøen med 10 hyggeligt indrettede dobbeltværelser og flere indbydende fællesrum, haver og terrasser. Se mere om Stevns Klint Strandpension her.

I Kridthuset, der åbnede i sensommeren 2020, har vi endnu 12 lækkert indrettede værelser. Kridthuset er det gamle rådhus i Rødvig, som vi har istandsat med respekt for stedet historie. Blandt andet har vi bevaret rådhussalen som den så ud i 60´erne. Der har vi indrettet et stort konference lokale med alle faciliteter. Kridthuset er det perfekte sted til nære og rolige kurser med plads til fordybelse.

Vi driver kroen i den samme ånd som altid har hersket på det gamle fine hotel, med vægt på den personlige og gode service i hyggelige og afslappede omgivelser.

Sammen med vores gode faste personale i køkkenet, et par håndfulde gode tjenere og opvaskere vil vi gøre alt for at vores gæster får en dejlig oplevelse, når de besøger Rødvig Kro og Badehotel.

Vi glæder os til at byde jer velkommen 🙂

Kathrine Hendriksen og Jonas Skaaning

Det siger vores gæster


Top

VIND

Getaway ophold

Tilmeld dig vores nyhedsmail og deltag i vores månedlige lodtrækning om et Getaway ophold på Rødvig Kro & Badehotel.