Selskaber

Mindehøjtidelighed

Rum til at mindes en, I holdt af.

En smuk afsked

Mindehøjtidelighed

Vi tilbyder også rammerne for afholdelse af begravelse og mindehøjtidelighed. De smukke lokaler, roen og udsigten over Østersøen er ideelle til afholdelse af større eller mindre begravelses- og mindeselskaber.

Pakke 1
Højtbelagt smørrebrød og hjemmebagt kage
  • 2 stykker smørrebrød efter kokkens valg
  • Kaffe – te – kakao
  • Hjemmebagt kage eller kringle
Tilkøb: Ekstra stykke smørrebrød 95 kr./p
295 kr./person
Forespørg
Pakke 2
Surdejsboller og hjemmebagt kage
  • Hjemmebagte surdejsboller
  • Ost, marmelade, smør og spegepølse
  • Kaffe – te – kakao
  • Hjemmebagt kage eller kringle
Tilkøb: Hjemmebagt rugbrød 50 kr./p
225 kr./person
Forespørg

Vi hjælper gerne med at tilpasse efter antal og ønsker.

Vi hjælper gerne

Kontakt os om mindehøjtidelighed

Vi står klar til at hjælpe med alle praktiske detaljer, så I kan fokusere på det vigtigste.

Eller ring direkte:

56 50 60 98

    Spørgsmål og svar

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvordan foregår planlægningen af festen?
    Vi giver jer gerne først en uforpligtende rundvisning på badehotellet. Når I har booket jeres fest, skal I indbetale et reservationsgebyr. Ca. 6 uger inden festen afholder vi sammen med jer en planlægningssamtale, hvor alle detaljer til festen planlægges.
    Hvor mange gæster kan jeres festlokaler rumme, og hvordan er de indrettet?
    Vores store festsal med store vinduer mod Stevns Klint og Østersøen kan rumme op til 110 personer ved lange borde og 90 personer ved runde borde. Salen er indrettet med en stor pejs, polstrede møbler og højt til loftet. Salen har alt AV-udstyr.

    Kaffestuen er et aflangt festlokale med 2 vinduer med udsigt over Stevns Klint og Østersøen. Kaffestuen kan rumme 44 personer ved 4 aflange borde eller op til 32 personer ved et langbord. Kaffestuen er beklædt med lyse trævægge, polstrede møbler og højt til loftet og smukke stemningsgivende lamper.

    Cafeen er et aflangt festlokale med 4 vinduer mod Stevns Klint og Østersøen. Lokalet kan rumme 28 personer ved 4 aflange borde og op til 22 personer ved et langbord. Lokalet er charmerende indrettet med historiske fotos og malerier fra badehotellets lange levetid, skakternet gulv og nyere FDB-møbler.
    Holder I prøvesmagninger af menuer og vine?
    Vi tilbyder desværre ikke egentlige prøvesmagninger af menuer og vine. Dog er I mere end velkomne til at besøge vores restaurant, og her kan I smage vores 3-retters menu i vores gode vanlige standard til en reduceret pris.
    Har I AV-udstyr og højtalere?
    Vi har projektor og skærm i vores festlokaler. Soundbox (og mikrofon) kan lejes mod et tillæg på 500 kr.
    Må vi selv medbringe selfieboks, slik, chokolade, vin, bryllupskage og lign.?
    Ja, vi glæder os til at gøre jeres fest helt personlig. I må gerne selv medbringe diverse slik og chokolade og selfieboks for at tilføje en ekstra sjov dimension til jeres fest. Hvis I ønsker at medbringe jeres egen vin og bryllupskage, opkræver vi et gebyr for service og håndtering af disse elementer. Det kalder vi ”proppenge”.
    Må vi sætte gaveposer på værelserne til vores gæster?
    Ja, selvfølgelig. Vi tilbyder også tømmermændskit, som vi sætter på værelserne for jer. De koster 95 kr. pr. person og indeholder godter, som giver jeres gæster en god ”dagen derpå”.
    Kan I anbefale musik, DJ, fotograf, frisør og lign.?
    Vi har mange gode og pålidelige samarbejdspartnere, som vi har samarbejdet med igennem mange år. Fortæl os om jeres behov, og vi vil med glæde assistere jer med bookingen af de bedste leverandører til jeres fest.
    Hvad er der af dekoration i festlokalet?
    Vi dækker altid op med hvide duge, hvide papirservietter, hvide lys og husets blomster. Har I booket en større festpakke, dækker vi op med større blomster fra vores lokale leverandør. I kan tilkøbe stofservietter, hvis I ønsker det. I må gerne medbringe og pynte op med egen dekoration i begrænset mængde. Det er ikke tilladt at skyde med konfettirør og kaste med ris.
    Hvad tid slutter festen?
    Hos os slutter festen altid senest kl. 03.
    Skal vores gæster booke værelser direkte hos jer?
    Al kommunikation vedrørende værelsesbookinger foregår gennem værtsparret.
    Hvordan med afregning?
    For nemheds skyld sender vi jer en faktura på mail dagen efter festen. Alternativt kan I også betale med kort i receptionen ved check-ud. Det er muligt for jeres gæster at afregne værelser individuelt ved check-ud. Vi modtager helst ikke større beløb i kontanter.
    Kan vi blive viet på badehotellet?
    Det er muligt at blive viet udendørs i vores gårdhave og på plænen ud til vandet over for badehotellet. Der er også flere kirker i området, hvor vielsen kan foregå.