Rødvig
Rødvig er en lille havneby på Stevns sydspids. Rødvig har omkring 1600 indbyggere. Meget af byens liv koncentreres om havnen og stranden.
Rødvig havn ligger lige nedenfor Rødvig Kro og Badehotel. Den gamle og aktive fiskerihavn skaber sammen med en meget velbesøgt lystbådehavn stemning og atmosfære. Herfra er der f.eks. mulighed for at opleve den smukke kyststrækning langs Stevns Klint med fiskekutter.
Rødvig kro og Badehotel ligger lige overfor den nordligste badestrand. Her bades, slikkes sol og ledes efter fossiler.
I Rødvig kan de daglige indkøb klares i den lokale dagli´ brugs, men ellers ligger de nærmeste indkøbsmuligheder i Store Heddinge.
For mere information se www.stevnsinfo.dk